Padelbane: Alt du skal vide om padelbaner (Komplet guide)

Padelbane: Alt du skal vide om padelbaner (Komplet guide)

En padelbane er et indhegnet område, der måler 10 x 20 meter og er omgivet af høje glasvægge. Banen er delt på midten af et padelnet, der går helt nede ved jorden og har en maks højde på 92 cm i siderne - nettet er 88 cm på midten. Jeg vil i denne artikel give dig alt du skal vide om padelbaner, jeg håber du vil læse med.

Af Elskerpadels padelguru
Indholdet er opdateret torsdag d. 4. november 2021 og er oprindeligt udgivet onsdag d. 3. november 2021.

Antallet af padelbaner i Danmark er stigende

Går du og ser dig om efter en padelbane i dit lokalområde, så er der enten stor sandsynlighed for, at der allerede ligger en eller at der er en på vej.

Padelsporten er i hastig vækst og er nærmest eksploderet de seneste par år. Det er ikke kun antallet af padelspillere i Danmark der stiger, men ligeså antallet af firkantede padelbaner rundt omkring landet.

Padelbaner i Danmark henover årene:

  • 2021: ca. 400 padelbaner
  • 2020: ca. 200 padelbaner
  • 2019: 32 padelbaner
  • 2016 - 2018: 14 padelbaner

* Ovenstående tal fordeler sig på både indendørs- og udendørs padelbaner i Danmark.

Spørger man i padelmiljøet, så er forventninger der til, at vi i Danmark lander på den anden side af 500 padelbaner i 2022!

Med den stigende interesse for padelsport i Danmark, så er der stor sandsynlighed for, at du snart får en bane til padel i nærheden af hvor du bor. Du vil her på Elskerpadel.dk løbende kunne holde dig opdateret på padelbaner rundt omkring i landet.

De første padelbaner i Danmark

Padelsporten er nok fortsat et nyt bekendtskab for størstedelen af den danske befolkning, men sportsgrenen vinder mere og mere indpas. Den har i hvert fald ventet på sit gennembrud over en lang periode.

Vidste du, at padel tog sine spæde skridt i Mexico omkring 1960'erne, hvorefter spanierne smashede den nye boldsport ind som Spaniens angiveligt andenstørste sportsgren?

Den første padelbane i Danmark så dagens lys tilbage i år 2007 og ligger på idrætslegepladsen Gasværksgrunden i Fredericia. Banen levede ikke op til de officielle banekrav til en padelbane, som vi kender dem i dag fra FEPA, men denne bane var startet på sporten i Danmark.

I 2012 blev de to næste padelbaner grundlagt i Københavns Kommune. Padelsporten blev nu tilgængelig for first movers. Motionister og udøvere i København tog hurtigt banerne til sig.

Fra 2012 og frem fortsætter udviklingen og padelsporten vil (måske) blive danskernes favoritsport…

Kommercielle og ikke-kommercielle padelbaner

Efterspørgslen på baner i Danmark er stødt stigende og en række private padelbaner har set dagens lys. Antallet af kommercielle baner vil uden tvivl stige hurtigere end de ikke-kommercielle.

Nogle foretrækker et kommercielt padelcenter, hvor andre foretrækker foreningslivet og det at dyrke padel sammen med andre i en forening.

Uanset din tilgang til padel, så vil du her på Elskerpadel.dk finde både kommercielle og ikke-kommercielle padelbaner rundt omkring i Danmark.

Sådan kommer du igang med padel

Mangler du fortsat selv og prøve kræfter med padelsporten og få den første drømmeserv eller måske succes følelsen af at smashe den tilbage på din egen banehalvdel, så er du ikke langt fra.

Du kan altid blot møde op i en forening og blive introduceret til sporten, men ellers find nogle i vennekredsen der gør sig i padel. Mon ikke de vil have en ekstra spiller med?

Du behøver ikke at købe et padelbat og andet padeludstyr førend du har prøvet sporten af. De fleste padelcentre giver enten mulighed for gratis udlån af udstyr eller også kan det ofte lejes ifm. baneleje.

Med en hurtig gennemgang af padel reglerne, så er du godt på vej mod banen. Du vil uden tvivl få en fantastisk oplevelse med den nye og begyndervenlige sport!

9 ofte stillede spørgsmål til padelbaner

Må en padelbane være sort?

En indendørs padelbane til turneringsbrug må gerne være sort. Udendørsbaner til turneringsbrug må IKKE være sorte, men kun grønne, blå, terracotta o.lign. nuancer.

Hvor stor er en padelbane?

En padelbane måler 10 x 20 meter og har dermed størrelsen af en halv tennisbane.

Hvor mange padelbaner er der i Danmark?

Der er ca. 400 padelbaner i Danmark (2021 tal). I 2016 var der 14 baner. I 2019 var der 32 baner. I 2020 var der ca. 200 baner. Tallene fordeler sig på både indendørs- og udendørs baner.

Hvor høj skal endevæggen på en padelbane være?

Endevæggen på en padelbane skal være 4 meter høj. De nederste 3 meter skal være glas, mur el.lign. materiale og den sidste meter skal være metalhegn.

Hvor høj er siderne på en padelbane?

Siderne på en padelbane skal være minimum 6 meter høje.

Hvilke mål har nettet til padel?

Et padelnet er 10 meter langt, 88 cm højt på midten og 92 cm højt i hver ende. Der er dermed en højdeforskel på 4 cm fra midte til hver ende.

Hvilke farver er godkendte til underlag på en padelbane, i flg. FEPA?

Iflg. FEPA skal underlaget på en padelbane være grøn, blå, terracotta el.lign. toner, der tilsvarer selvsamme nuancer. En indendørs padelbane må, modsat en udendørsbane, gerne have et sort underlag.

Hvad koster en padelbane?

En professionel padelbane koster 200.000 - 250.000 kr. Prisen afhænger af mærke, leverandør, tilvalg osv. Det oplyste prisestimat er ekskl. moms, men inkl. græs, lysarmaturer, stolper, glas osv. Hertil pågår udgifter til fundament.

Danmarks første padelbane, hvornår kom den og hvor ligger den?

Danmarks første padelbane blev grundlagt i 2007 og ligger på idrætslegepladsen Gasværksgrunden i Fredericia.

Artiklen er skrevet af • Elskerpadels padelguru
Skriv til Rune V.D.

Rune er padelspiller i sin fritid og er kommet ind spillet qua hans store interesse for tennis. Han spiller padel hver weekend med vennerne og træner herudover tennis ca. 1 - 2 gange om ugen.

Bedøm denne artikel
21 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5